Clara Rosenkrantz

Midsommer kage

Clara Rosenkrantz
Midsommer kage

Vi elsker vort land dog ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender. Når af blomster er flest.. En blomst som jeg forbinder med midsommer er hyldeblomst. Derfor jeg jeg ladet mig inspirer til denne kage. Der med cremet hyldeblomstcreme og nødebund er perfekt som sommer dessert. Hvis du laver den til Sankt Hans, så lav den gerne i en firkantet form, så kagen kan skæres ud i små hapsere som kan serveres ved bålet.

Ingredienser:

Bund:

200 g sukker

4 store æg

200 g mandler

100 g hasselnødder

Samt lidt smør til formen

Hyldeblomst creme:

4 blade husblas

200 g naturel flødeost

2 past. æggeblommer

1 dl cremefraiche ( Skal der være fest så lad der være fest så helst 38%)

1 dl fløde

1 vaniljestang

Skallen fra to citroner husk de skal være økologiske

3 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft

2 past. æggehvider

50 g flormelis

Evt. Spiselige blomster til pynt

Fremgangsmåde:

Bund:

1) Pisk sukker og æg til en tyk creme. Blend nødderne i en blender eller hak dem helt helt fint. Vend nødderne i æggemassen.

2) Smør formen godt ind i smør og hæld derefter dejen i. Bag kagen ved 175 grader i 30 min. Lad den derefter køle af.

Hyldeblomst creme:

1) Læg husblassen i blød i koldt vand i omkring 5 min.

2) Pisk flødeosten sammen med æggeblommer, cremefraiche, fløde, kornene fra vaniljestangen samt citronskal og hyldeblomstsaft.Pisk det grundigt så cremen bliver glat.

3) Tag husblassen op af vandet og kom den i en lille gryde. Smelt langsomt husblassen og lad den køle af, før den piskes i hyldeblomst cremen.

4) Pisk æggehviderne stive i en skål, derefter piskes sukker i stille og roligt. Vend forsigtigt æggemassen i hyldeblomstcremen.

5) Hæld derefter hele molevitten over nødebunden og stil den i køleskabet natten over.

Jeg har pyntet med kornblomst og hjulkrone blade.

Glædelig midsommer.